Tvillingetårnene faldt symbolsk som to fallosser i New York den 11. september 2001. Med
dem faldt en verden skabt af en dysfunktionel maskulinitet af brændende begær, goldt
rationale og åndløs kapitalisme tungt til jorden.
Han var selv en faldende mand, der fra det øjeblik var klar over, at han måtte ændre noget
grundlæggende i sig selv. På retreat i Indien med Eckhart Tolle møder han en mystisk
kvinde, der på forunderlig vis både drager og provokerer ham. Hun introducerer ham til en
helt ny forståelse af Bibelens historier og den tantriske buddhisme, og tager ham med på
en usædvanlig indre bevidsthedsrejse. Mandens og kvindens ydre rejse tager dem rundt i
Indien og ender i Sydfrankrig på bjerget Montségur, hvor trådene fra det gamle Egyptens
eksoteriske lære, nazaræernes samfund og den tantriske buddhisme samles for ham.
Det er en historie om Yeshua og Mariam Magdalenas ægteskab; om en kristen mysticisme,
der ikke er kirkens; om tantrisk buddhisme; om en verden bragt til afgrundens rand af
en syg maskulinitet; om det feminines genkomst efter 2.000 års undertrykkelse og den
moderne mands kommen til sig selv ¿ og om en mands personlige fald og opstandelse.
"Opstandelser" bygger bl.a. på hændelser beskrevet i Bibelen, en række apokryfe
skrifter og historiske begivenheder i middelalderen under det albigensiske korstog.